Viser indlæg med etiketten udeliv. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten udeliv. Vis alle indlæg

mandag den 24. september 2012

Efterårstur i skoven ved Langesø


Det lyder så idyllisk. Og det var det egentlig også. Omgivelserne ved Langesø Slot og Langesøskoven er så smukke, så smukke, at man skulle tro, det var umuligt at pifte idyllen ud af dem...
Jeg fik slet ikke taget de billeder jeg gerne ville og da min linse har fået et ordentligt *klask* foregår det hele med manuelt fokus. Det er jeg ikke helt en ørn til og det går ikke altid lige godt på børn i leg...

Vi kørte egentlig derop for at krudte ungerne af efter en weekend, hvor man skulle tro vi havde lovet lommepenge til den af dem, der kunne flippe mest råddent skråt over selv de mindste ting. Konflikter, der gik hånd i hånd med gråd, afrevne hårtotter og hysterisk skrigeri. Alle former for mægling mislykkedes. Den slags weekend, hvor ørerne til sidst bløder af barnestemmer i diskant og man ved, at kinesisk vandtortur er, well, vand ved siden af. Jeg tænker nogle gange, om det mon ville være det samme, hvis en af dem var en dreng... Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de alle tre ved lige præcis, hvor de andre pigers skrigeknapper sidder!

Nå! Der er vel blot tilbage at glæde sig til, at de for alvor bliver pre-teens alle tre. På én gang!!

Men altså, så tog vi ud i det blå og da de hver især var færdige med at være fornærmede over diverse småting, blev det egentlig ret hyggeligt. Hvem kan i længden også være sur, når der er solskin og shetlandsponyer?


Ronni og jeg sad mest bare på en bænk ved vandet, mens pigerne legede fange og gemme i skoven bag os. ENDELIG fandt de fælles fodslaw og da vi kom hjem, toppede Sofia det af med at 'undervise' Frida i meditation og erklære, at hun gerne vil starte til yoga??!! Kom ikke og sig vi ikke har fået motioneret alle ender af spektret i denne weekend. Thank God for mondays!


lørdag den 4. februar 2012

Varme fingre i sneen - en hurtig DIY på vantevarmere til børn (og voksne)

Sneen i haven lokker med sit tykke hvide pudder, men det er ikke længe ungerne kan holde kulden ud, selvom de snart har været rundt på hver eneste kvadratcentimeter af haven på imponerende kort tid.
I indepausen foran brændeovnen syede vi risposer til at lune vanterne med. De er så enkle, at selv de allermindste kan være med.
Her er en lille DIY til et sæt vantevarmere:

-klip to strimler stof på ca 28 x 6 cm. Fold på den korte led, så dit stykke nu måler 14 x 6 cm
-sy de to lange sider, så der nu er en åbning i den korte ende.
-vend og fyld posen halvt op med grødris.
-sy åbningen sammen.
Alt afhængig af barnets sykundskaber kan de lave det hele selv eller dele af den. Mine unger klippede selv, jeg syede de to sider på maskiner, de fyldte ris i og syede selv åbningen sammen i hånden.

Inden man skal ud i kulden varmer man poserne kortvarigt i mikroovn og putter dem ind i vanterne. Når vanterne skal på, kan man putte risposerne i lommerne. Risene holder på varmen ganske længe, så man kan også lige stikke en vantehånd i lommen udenfor i en pause og få varmen lidt igen.

God fornøjelse i den tykke, lækre, smukke sne.

fredag den 7. oktober 2011

Stop (ikke) og nyd udsigten!

Først blev jeg fascineret.

Så blev jeg gennemblødt.

Storbymennesker har vidst det længe: Provinsen er noget man skynder sig igennem...

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...