Viser indlæg med etiketten æstetik. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten æstetik. Vis alle indlæg

mandag den 30. januar 2012

Minimega lukker - en papirsguru flyver videre med 50% i slipstrømmen

Måske fik du også det altid lækre nyhedsbrev fra minimega igår, hvor Sara skriver, at hun har så herligt travlt, at hun nu lukker sin webshop. Godt for Sara og masser af lykønskninger herfra - men også lidt trist for alle os, der blev så forelskede i økologisk tryk på 100 % genbrugspapir.
Du kan stadig nå at gå på rov i de sidste smukke papirer i minimegas webshop og spare 50 % på det hele, men kun så længe lager haves.

Jeg forudser sortbørshandel, når lageret er ryddet og de smukke papirer vil ende med at blive solgt til skyhøje priser blandt de allermest dedikerede papirselskere.For mit eget vedkommende kan jeg da sige, at mine notesbøger nu kun må besudles på de endnu blanke sider, når der er noget nær relativitetsteorien, der trænger sig på.

GODT hun stadig blogger, så man kan få lov at kigge med i hendes smukke og højæstetiske verden!
Og også GODT hun lover stadig at sende sit inspirerende nyhedsbrev ud.


torsdag den 29. december 2011

Mod lysere tider...

Her er først nogle af de farver jeg glæder mig til at se i det nye år. En friskere udgave af dem vi har omgivet os med i efteråret og vinteren.
Lånt på Etsy.com
Lånt på jannepeters.de
Lånt på highgatedreams.tumbler.com
Og til sidst den lækre 'Tangerine'. Der er jo mange flere farver, men de her synes jeg er lækre og forårsagtige lige nu og her. Jeg har en Pantone-app på min telefon og den bruger jeg, når jeg skal finde nye stoffer til nye projekter. Den er intet mindre end genial!

Julen er bag os og på flere måder er der udsigt til nyt år. Engang syntes jeg det var mærkeligt, det der med at lave nytårsforsætter. På den anden side så er der jo så meget andet, der starter forfra, når man tager hul på et nyt år, så hvorfor ikke også viske den indre tavle helt ren? Året starter endda op -sådan for alvor!- på en mandag!
For mit eget vedkommende bliver det ikke en mandag under eget tag. Jeg starter nemlig på et helt almindeligt arbejde på en helt almindelig arbejdsplads. 20 timer om ugen. Ja, egentlig har jeg arbejdet der i mere end 3 måneder, men kun et par gange om ugen og da der pludselig var flere timer at få, sagde jeg ja tak. Jeg beholder selvfølgelig alle mine kreative aktiviteter ved siden af, men i al den tid jeg har haft levet af at sælge mine sager, har der aldrig været gang i noget salg i januar og februar - helt sikkert fordi jeg aldrig har udsalg og det er ikke mange, der køber noget til fuld pris i udsalgsmånederne.

Så må man sadle om.

Så det har jeg gjort.

Det var punkt #1 på min liste. Alle de andre punkter har jeg besluttet at skrive ned i min notesbog og så tage den frem ved næste årsskifte og se, hvor mange steder jeg kan sætte flueben. Forhåbentligt vil det være et selvtillidsboost til den tid at tage et kig på alle de ting man har opnået. Store som små. Har I nogle nytårsforsætter eller fortsætter året bare som en forlængelse af det gamle? 

tirsdag den 29. november 2011

Maskulin keramik

I den kommende weekend fyrer Trine og jeg op for det sidste Popops.dk-marked i år. Denne gang er det overvejende de mere etablerede kunsthåndværkere der er med som udstillere. Heriblandt er Jacob Skov, der laver noget skøn keramik som jeg er meget fascineret af. (historien bag udformingen er også ret skæg, læs den på hans side)

Da jeg så hans keramiske udfoldelser første gang, tænkte jeg 'æstetik + maskulinitet + råhed i skøn forening' og overgav mig helt. Men alt har jo kun den værdi vi selv tillægger det og derfor synes jeg netop, at billederne her, som jeg har nolet fra Jacobs side er ekstra interessante, for nu ser jeg det pludselig som meget feminin keramik.

Sjovt som farver og styling kan gøre en masse, ikke?
Jeg håber vi ses i Horsens, Torvet 6 lige ved den klassiske juleby. Vi 'bor' lige overfor kirken.

Online samtidig med dig

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...