Op i det blå

Kameraet er tømt for Berlinbilleder og jeg syntes selv, jeg tog så uendeligt mange billeder, men de fleste er vist blevet knipset med nethinden, for mit kort indeholdt ikke ligefrem et hav af billeder.
224 styks blev det til og så er alt også talt med.
Bevares, der var også et par stykker og lidt film på telefonen, men vi taler ikke ligefrem et gennemdokumenteret Berlinbesøg.
Det er nok også et spørgsmål, om dét overhovedet kan lade sig gøre...

Lidt har også ret, siger man jo.

Her har jeg kigget lidt opad. Ikke i samme bydel, men bare lige lidt op-billeder, fortrinsvis i blå toner.

Det er ikke tilsigtet.

Men det ser da meget pænt ud sammen;)

Op i fart

Hjemme fra Berlin er der masser at tage fat på.
Jeg har en amioshop, der skal opdateres. Det blev dog til lidt i går aftes.
Jeg har en masse ord, der skal flettes rigtigt sammen til Popops.dk's næste nyhedsbrev.
Jeg har haler og ender, der skal på plads, inden jeg skriver nyhedsbrev.
Jeg har sammen med min nabo gang i et konceptprojekt, der nu ser mere lys for enden af tunnellen.
Jeg har en kuffert med vasketøj.
Jeg har nullermænd og spindelvæv.

Og jeg har syge børn.

Dem starter jeg med at kysse på.
Når familieenergien vender den rigtige vej, så er man næsten halvvejs i alle de andre projekter.

Her er der fart på u-bahn i Berlin. Jeg har flere billeder og historier og jeg viser gerne frem, men jeg skal lige igennem de mange bunker overalt.

Det hele afhænger af 37,5

Vi har nu været i Berlin i lidt mere end et døgn og det står allerede lysende klart, at fem dage slet ikke er nok!! For det første, så er 'vi' i et slemt dilemma om gerne at ville se det hele samtidigt med, at 'vi' også skal spare benene til de 42,195 kilometer i morgen. Der er kommet nogle ok kompromiser ud af det (ha! Hør lige mig - 'ok, kompromiser', man kan SÅ meget høre det er løgn. Det er bare en pæn måde at sige på, at vi  ikke rigtig har skændtes om det, kun vrisset lidt og så blevet tavst enige om at holde kæft begge to) og den sparsomme sightseeing til trods, så har det været en rigtig hyggelig dag.

Imorgen skal Ronni meget tidligere op end mig og spise en masse kulhydrater (en kur jeg har fulgt i ren og skær sympati, den stakkel skal da ikke spise så meget Nutella helt selv...), mens jeg skal sove lidt længere, lakere negle, lægge ansigtsmaske, se et afsnit mere af Sopranos, spise lækker morgenmad på hotellet og så ellers bare daske omkring og se lige præcis det jeg selv har lyst til. I mit tempo. I mine butikker. På mine betingelse. Hvornår har jeg mon sidst været på egen hånd i en storby - det kan jeg slet ikke huske!

37, 5? Ronni har haft feber i 3 dage og har ikke givet sig selv lov til at løbe, før den faldt til 37,5. Det er den nu (endelig!) og det er jeg virkelig glad for på hans vegne.
Men også helt egoistisk på mine egne.
Jeg tror nemlig, han ville blive -helt forståeligt- totalt irriterende at være sammen med, hvis han måtte udgå af løbet allerede inden start. Så tror jeg nok lige, at resten af feriens 'kompromiser' ville blive lige lidt sværere at file kanter på!


Ingen billeder idag, dem må I have tilgode til når jeg i fred og ro kan gå og knipse løs.

Styr på det?

Kender du de der ting, der ikke bor nogle steder? Altså nogle faste steder. De vandrer lidt rundt fra bord til reol til skål til skuffe og til sidst ender de måske i skraldespanden eller ender med at hænge fast på en nål på en opslagstavle.

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har lavet et moodboard andre steder end på Pinterest (hvor jeg til gengæld er alt for flittig!). Derfor er min opslagstavle nu endt som det sted, hvor ting og sager som jeg holder af, af den ene eller den anden grund, har fået en sidste fast plads i livet. De fleste af tingene repræsenterer en værdi alene for mig.
Det er helt sikkert derfor de får lov at hænge så længe uden anden mening end lige dét.
Jeg bliver helt enkelt glad af at tænke på de mennesker, der har sendt dims og dut i min retning.

Her hænger også lidt af mine egne dimserier.
Og her hænger de da trods alt ikke i vejen på min meget sparsomme plads. Hvad hænger der på din opslagstavle? Har du nogle 'regler' for, hvad der må komme på nålen eller er du en casual pinner ligesom mig?

En hurtig reol i one-of-a-kind-klassen

Det kan godt være, at det går hurtigt at samle en IKEAreol, men det her slår alt!
Slå en gammel stige ud, læg et par forhåndenværende plader på tværs over trinene og vupti! En lynreol har set dagens lys. Ingen brug af skruer eller værktøj af nogen art.

Når jeg bliver træt af den (hvilket er stensikkert!), er den mindst lige så hurtig at skille ad igen. Den kunne godt lige bruge en hylde eller to mere, men det kræver en sav....hvilket er cirka lig med, at det kommer til at tage mig et par dage at bygge den reol.
Alligevel.
Aijs, nu troede jeg lige jeg var så sindssygt hurtig...!

Looking good

Jeg stikker af!
Med min egen mand!

På fredag kører vi til Berlin. Ronni skal deltage i Berlin Marathon. Jeg skal 'deltage' i wellness og total meget spa, loppemarkeder og killershopping, mens han løber hælene til blods i jagten på den gode tid.

Det er mit første møde med Berlin. Bortset fra de langdistancerendezvouser jeg har haft fra alle I andre bloggeres ture dertil.

Jeg leder mest efter følgende, måske kan du hjælpe?

- Det bedste af alle loppemarkederne! Vi har bil med og det skal udnyttes. Ronni er ingen loppemarkedselsker, tværtimod er han nok en passioneret 'hvafandenskavimedmeregammeltlort'markedsgænger. Imens han løber har jeg således tænkt mig at gi den fuld gas på det gamle lort!

-Tatovør. Jeg vil ha et anker. Ikke på sømandsmåden, men på den her måde: Når stormen raser over de oprørte have, er du mit anker.
Du er også både min storm og mit oprørte hav, men i særdeleshed mit anker! You sweet bastard!

Orv- det var vist lige en slags ret offentlig kærlighedserklæring. Freudian slip af den ok slags.

Nå.

Men.

Dét, der ser godt ud, er vejrudsigten!

Poscapynt på glas- hurtig og nem DIY

Jeg har knipset lidt med mit kamera på mit 'nye' krearum. Jeg elsker den energi, der kommer, når man rykker en smule rundt på det hele - også selvom det betyder, at jeg de første mange gange jeg skal bruge en helt bestemt ting lige skal lede lidt mere efter den, end jeg plejer. Jeg ved jo som regel, hvor jeg har lagt den sidst.
Det er i øvrigt det princip, jeg som regel 'rydder op' efter...

I omrydningen dukkede dette glas op. Det er et ganske almindeligt glas med skruelåg. Låget har fået en gang maling, men det jeg selv virkelig synes pynter er de fine hvide streger, der er lavet med en poscapen. Idéen er hapset her fra denne æstetiske blog (sorry kan ikke finde det præcise link!), der ps. i de sidste par indlæg kun er læsning for ikke-sarte sjæle.

En vejledning er vel næsten overflødig, men her er alligevel en lynguide:
Vask glasset godt af efter indholdet er brugt. Puds låget med lidt sandpapir (hvis du gider - jeg voldslider ikke på lågene, så jeg gider aldrig, men det får altså malingen til at holde bedre).
Mal og lad tørre.
Lad tørre helt.
Ikke noget med at 'snyde' og prøve at sætte låget på, fordi du ikke kan vente med at se, hvordan det kommer til at se ud. Du risikerer, at det sætter sig fast med den halvvåde maling og når du skal skrue det af, sætter du fingeraftryk i den ikke knastørre maling.

Poscapynt: Tag låget af tussen. Knock yourself out!
Husk på, at posca er en pen med maling, så det skal også tørre en smule, før du aer glasset i begejstring over din frembringelse.

Bonus: Du kan sagtens lave fine glas med ungerne. Jeg er vild med krea, der involverer børnene, men på en måde, hvor man samtidigt selv kan lave noget mere målrettet brugbart.Lad dem tegne på glasset, fyld det med lækre småkager og ikke et øje er tørt, når I næste gang skal have en værtindegave med. Jeg lover det virker;)

En blonde må der være- eller hvad?

Mit kontor skal vinterindrettes- det er noget med kulde og ting, der ikke fungerer godt sammen.
Under min oprydning fandt jeg en en fin æske fra min barndom. Den er selvfølgelig noget ældre end dét. Som barn fik jeg den og dens indhold foræret af min mormor og den har fulgt mig siden uden, at jeg nogensinde har haft eller har fået en idé om, hvad jeg skal stille op med alle de gamle blondekraver og blondemanchetter.

Men jeg kan heller ikke smide dem ud.

Det øverste sæt sad på min mormors brudekjole og hun har måske haft en nostalgisk forestilling ved at give dem videre.

Eller også har hun haft det som mig, der føler en sær forpligtelse over for den sære, men dog særlige gave. Måske anede hun heller ikke, hvad hun skulle stille op med dem.

Måske skal jeg bare presse dem forsigtigt, lægge dem pænt ned i æsken og stille den på loftet uden nogensinde at forære den væk. Så er der i det mindste ikke andre, der fremtidigt skal stå med en underlig pligtgave, der betyder mere i sin form end i sit indhold.

Men æsken er nu meget pæn...

Opskrift på en særligt vellykket chokoladekage

 Nå, så den kage syntes I alligevel så lidt lækker ud. Jeg vil gerne forsøge at dele en opskrift.

MEN!:
Jeg må hellere starte med at advare om, at det er nogle noget utraditionelle mål, jeg bruger til denne kage.

Jeg må også hellere skynde mig at fralægge mig ethvert ansvar. Hvis det ikke lykkes, så er det ikke min skyld.

Hvis du alligevel tør, så kommer 'opskriften' her:

-5 æg (mine var økologiske og lidt små i det)
-2 håndfulde sukker (som hvis du samler dine hænder og former dem til en skål)(og hvis du bruger cirka en størrelse 8 - 8½ i handsker)
-1 spsk bagepulver (mindre kan sikkert gøre det, men jeg tabte en klump ned i dejen og gad ikke besvære mig med at fiske den op igen)
-2 spsk vanillesukker
**DER PISKES TIL DET SKUMMER HERLIGT**
-2-3 håndfulde kakao (det sviner mindst, hvis du gør det på øjemål og cirka kan huske, hvor meget det fyldte før, da du puttede sukker i)
-3-4 spsk mel med en lille nydelig top på. Kun lige netop nydelig. Ikke stor og frembrusende.
-3-4 store spiseskefulde smør med top på (svarer omtrenligt til godt og vel 100 gram. Cirka). Smeltes og piskes i.
-1 dl appelsinjuice (kan sikkert også undværes. Jeg gjorde det mest for at vise børnene, hvor modig jeg er. Typen, der tør putte ALT i en kage. Uden at se sig tilbage)

Der blev tre mindre kager i sådan nogle af de der aluminiumsforme fra kinagrillen, du ved. Man kan sikkert også bruge en anden og større form, men jeg fik lyst til at gemme formene igår og bage en kage med 'industrilook'. Jeg tror ikke, at det har den store betydning for bagetiden, som vi kommer til nu og som er lidt mere tricky end resten af opskriften.
Altså kagerne er bagt ved 180 grader i varmluftovn. I hvor lang tid ved jeg ikke præcist, men når jeg stak en kagegaffel ned i midten, så hang der lidt på, men ikke meget. Jeg har sørgelig erfaring med, at mine chokoladekager ikke skal bage så længe, at der ikke hænger noget ved det redskab man nu tester efter med. Så bliver de nemlig tørre og det gider du ikke ha.

Så lidt snasket og lidt lækkerfedtet. Det er dét, du skal gå efter.

Og når du tør, så tager du dem ud af ovnen.

Hvis det virkelig kikser, så husk at lave rigtig meget glasur og bad kagerne i det. Så er det næsten umuligt at opdage, hvis den alligevel bliver lidt tør. I dét ærgerlige tilfælde gælder det i det hele taget om at aflede opmærksomheden på enhver tænkelig måde. Det kan være flødeskum, creme fraiche, chokoladesauce, frugter, der er udskåret i spændende faconer, drinksparaplyer, små balloner, konfetti, younameit - bare det virker.

Velbekomme!

Ps. Hvis du i det hele taget er til nemme opskrifter, så tag lige at tjek den her ud på råsyltede bær hos Cosmus' udeliv. Især kommentarfeltet giver den nemme version;)

Just add coffee...

Det er lykkes mig at bage en kage uden opskrift, der ikke bare ligner en kage udenpå, men også smager af det.
Min utilsigtede spidskompetence er ellers at bage noget, der ligner kage, men smager af brød og har brødets kvaliteter.

Tænk sig, al den elendige kage jeg har tvunget min familie igennem. Bare fordi jeg hårdnakket nægter at følge nogen som helst opskrifter.

Mit stædige asen.

Men nu et stædigt asen med GOD kage. Og kaffen lige ved siden af:)

Prinsessedrømme

Ella og jeg var den anden dag i en meget stor genbrugsbutik og selvom der intet var at komme efter i den sædvanlige retroafdeling bortset fra et par alt for slidte røde hjerteæggebægre, så var der alligevel noget, der fik hjertet til at slå lidt hurtigere.
For lige dér, midt blandt tungt halvfjerdseregetræ og laminat fra firserne, stod der to meget slidte senge.

Men hvilke senge!!

Hvis de ikke er indleveret direkte fra et eventyrslot i nærheden, ja, så ved jeg da ikke!
Sofia mangler en ny seng. Ha, ny! Det lyder lige flot nok, faktisk mangler hun i det hele taget en seng. Lige nu sover hun på to madrasser ovenpå hinanden.

Det er der selvfølgelig også noget helt klassisk prinsesseagtigt over!

Men altså.

Hvis jeg kan få overbevist Ronni om, at jeg har oceaner af tid til at ombetrække de noget medtagne senge, så er min plan, at der snart skal sove fantastiske, almindelige piger i fantastiske eventyrlige senge herhjemme.

Er de ikke næsten for gode til at lade stå lige meget hvad? Og billige?

Flere broderier

Jeg har et sorteringssystem i min kreahule, der vist trænger til en revidering.

Igen.

I hvert fald fandt jeg denne søde rangle, der ellers var tiltænkt en lille baby, der kommer til verden om et par dage. Ja, så er det jo heller ikke for sent endnu, indvender du. Og det er jo sådan set rigtigt nok. Men nu har jeg jo sendt den første bilfuld gaver afsted.
Nå, skidt pyt.
En chance for at give en gave mere, skal man sørme da heller ikke lade gå fra sig:)

Min broderidille er altså ikke ny, den er bare genfundet. Også i sådan helt lavpraktisk forstand.

Flere idéer end tid

De lange mørke aftener er ved at være her igen. Det er virkelig sæson for syslerier.
I øjeblikket sysler jeg med broderier.
Jeg er blevet helt grebet af det igen.
Også selvom det går langsommere, end jeg normalt har tålmodighed til.
Men så snyder jeg bare lidt og skifter til en anden farve tråd ind imellem....

Der er en sær tilfredsstillelse ved at få placeret sit sting lige præcis som man forestillede sig det, inden nål og tråd er gledet igennem stoffet.

Dette broderi skal ende med at erklære, at man bare ikke kan nå det hele.
So many ideas, so little time.

Varm hals til selv den dovne strikker

Jeg elsker at strikke!

Men kun på den absolut dovne måde- ellers gider jeg ikke.
Det skal helst være noget, der kan strikkes ud i et eller, hvor jeg på anden måde kan undgå at hæfte ender. Det er pinligt så mange miniminicardigans jeg aldrig har fået monteret.

Helt tilbage fra Sofia var lille.

Og som jeg siden har fået to chancer mere til at få gjort færdig.

Det sker bare ikke. Ikke af sig selv. Tilsyneladende.

Men nu har jeg set den her halsvarmer. Den tror jeg lige passer til mine dovne pinde.

Haps!

Fremskred - både i valget og i valgnederdelen

I skrivende stund ser det lovende ud for en god valgaften.
Hvad der ser lidt mindre lovende ud, er min valgnederdel med sløjfelomme.
Jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, hvordan den skal sættes fast på linningen (som jeg ikke har lavet endnu) - rynk, læg, hvad. Jeg er nok mest til læg, men hvilken slags.

Decisions, decisions.

Det er jo også en slags valg, men bare i en noget mindre målestok.

Den fine halskæde har jeg været heldig at vinde her. Tusinde tak, Katrine!!

Katrine har i øvrigt også rullet den røde løber ud til en ny regering, kan jeg se:)

Valgnederdel

Jeg er ved at sy en valgnederdel. Foreløbig er jeg kun nået til at freestyle en sløjfelomme, men det tegner ok.
Nu er jeg lidt spændt på, om det virker at blogge med den nye bloggerapp. Jeg håber det bliver MED billede...

Sysavn

Til daglig har jeg jo nærmest en affære med min symaskine, men i den sidste tid har min dygtige praktikant og jeg forberedt julekalenderstuff her til bloggen, så der har ikke været meget tid til at sidde og snurre bag maskinen.

Idag var dog anderledes på den måde, at selvom jeg med tristesse måtte undvære min praktikant, da min ældste er syg, så har der været det lyspunkt, at jeg kunne dyrke min tekstile affære lidt idag.

Den seksårige skvatmås er dog efter eget udsagn for syg til at stille op til en fotosession, men derfor kan I jo godt se resultatet af mit stævnemøde!
Jeg har syet i lækker blød babyfløjl med inspiration fra en gammel Noa Noa nederdel, der er ved at være brugt i laser. Der er dybe påsatte lommer med pipingbånd/tittekanter i en olivengrøn småmønstret bomuld, glat forstykke og bukseelastik bagpå, så den sidder rigtig pænt.

Der er flere billeder af nederdelen i min amio blogbutik

Beklager, den kan jeg ikke honorere

Ok, nu bliver det lidt fjollet.

Jeg så det her indlæg hos Trine, der åbenbart er en sur nørd.

Skal jeg så være fornærmet over, at nogen fandt vej til min blog igår aftes ved at søge på 'numse med hat'?

Har du haft en sær og sjov søgning for nylig? Jeg er begyndt at skrive dem ned i min lille notesbog, fordi nogle af dem, som den her f.eks., bare er helt wackede og får mig til at grine.

Ps. Nu du er på hverdagsjunkiens blog, så læs lige især det her indlæg også! Måske kan du kende dig selv - enten på den ene eller den anden side af geværet...

Vinderen af balancebræt fra Legeakademiet

På en dag, hvor intet andet ellers vil du for mig, er det trods alt lykkes mig at få udtrukket en vinder af give awayen med det lækre balancebræt fra Legeakademiet, den skønneste legetøjsbutik med udviklende og pædagogisk legetøj på nettet.

Jeg kan som sagt ikke få noget til at virke idag, så udtrækningen er dokumenteret ved at tage et billede af min skærm med min telefon, maile det til mig selv og så lægge det op her. Og hvis jeg kunne finde ud af at få det vendt rigtigt havde jeg gjort det.

Måske er det bare mig, der ikke dur idag?

Men altså: Den heldige vinder, der har udsigt til glade børn og faste balder er nummer 102. Bag nummeret gemmer sig Jeanett Kaare, der har fået direkte besked i sin mail.

Jeg håber du bliver glad for din præmie:)

Tak til alle, der deltog og tak til Legeakademiet for at udlodde den lækre, lækre præmie. Husk, at du også kan følge med på Legeakademiets facebookside og på Legeakademiets blog, der er lige til at gå hen og blive klog af at læse med på.

En lille (jule?)fugl

Egentlig skulle jeg noget andet inde på mit arbejdsværelse, men det gled min hjerne af hænde (hvis man ellers kan sige det) og så kunne jeg da lige forme en fugl i min papirsler, mens jeg (stadig) prøver at huske det.

Det var noget med....

....ellers også var det....

....nej, jeg har helt glemt det!

Jeg går tilbage til min computer istedet og pudser det sidste af på Popops.dks første nyhedsbrev. 

Vil du have nyhedsbrev fra Popops.dk?

Give away fra legeakademiet + noget om numser

Jeg ville lige hoppe ind på bloggen for at minde dig om, at det er i morgen kl 12, at jeg trækker vinderen af give awayen med det lækre balancebræt fra Legeakademiet. Da jeg åbnede legeakademiets side, for at kunne linke til dem, faldt jeg over den her bog om numser.

Til den der fase, du ved nok.

Den synes jeg lyder ret så fabelagtig!

Jeg er ikke stødt på den før, så jeg har ikke haft lejlighed til at bladre i den, men har en idé om, at den er lige så skæg i samme underholdningsafdeling som Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på den hoved. En i øvrigt uundværlig bog i børnebogsamlingen.

Nåmmen, den der giveaway - hvis du ikke har set den, så er det her det foregår. Må den heldigste vinde!

PS. Hvis du i fremtiden ikke gider scrolle så mange indlæg ned for at finde linket til Danmarks lækreste legetøjsbutik, så kan du bare klikke på sponsorbilledet ude i højre side af bloggen. Legeakademiet er min nyeste sponsor og jeg skifter billedet, når jeg finder nogle nye sager, jeg synes er sjove.

Som for eksempel en bog om numser :)

Home sweet home med nål og tråd

Det er ved at nogle dage siden, at jeg lavede dette lille broderi. Det er ikke altid jeg er 100 % enig i teksten, men selv på de dage, hvor jeg ikke synes det hele er så fantastisk sweet, så er det måske alligevel en helt god tekst. Eller måske netop derfor.

Den her weekend har i hvert fald været dejlig og der er ikke umiddelbart udsigt til knaster.
Der har både været plads til at sove længe, spise kager (i flertal!), besøge venner, lave kreasager til min julekalender, danse i stuen (til Rasmus Seebach, but still), børnene har udfoldet sig kunstnerisk på mere eller mindre tilladte lærreder med mere eller mindre tilladte materialer, vin og film til de voksne (kun vin til mig, Ronni træner til maraton, but still) og nu skinner solen fandme også!

Arhmen, idyllen vil ingen ende tage.

Nu har jeg sagt det højt og så er det bare om at dukke sig for nemesis.

Karlssons Kludeskab har broderet til din væg