tirsdag den 19. juli 2011

En sød afbrydelse

Inden vi kører på miniferie har jeg lige lidt mere, der skal sys færdigt, men derfor kan det jo godt være rart med en sød afbrydelse.
Eller måske netop derfor.

Min søde veninde kom forbi idag med hjemmelavede flødeboller og børn. Også hjemmelavede, tø-hø.
Og så kunne der jo godt have været en masse billeder her af latte med flot skum, børn i stilfærdig leg, de sager jeg syr på eller en masse fine blomster eller sådan et eller andet stemningslækkert. Blomsterne har jeg bare klippet ind, fordi flødeboller i sig selv måske bare er sådan lidt brune i det. På den brune måde.
 Men nu startede jeg jo med at skrive, at der var børn og flødeboller og dén kombination kræver som oftest, at man holder tungen lige i munden og kameraet på hylden.

Og våde klude indenfor rækkevidde.

Fra skrot til slot

Sofia ser fra 'Skrot til slot' og lydtapetet i stuen fik mig til at forlade min symaskine og gribe fat om spraydåsen istedet.
For mange år siden købte jeg en Tine K kurv i lilla med læderhanke. Den har dog ikke været lilla længe, men sådan en fesen grå, der ikke var rigtig pæn. Heller ikke shabby-lækker endda. Og den gule spraydåse har stået under køkkenvasken siden sidste sommer ( fik I dén, vejrguder? Som-mer!!) I en hurtig parring udenfor fik jeg en ny kurv i en lækker farve. Nu skal den bare lige hænge og tørre på sømmet på skuret og så er den klar til at gemme på mit rod igen, men nu i en version, hvor den godt må stå lidt mere fremme.

Fem-minutters-makeovers! Passer lige mit temperament.

Jeg har ingen planer om, at den skal stå i nærheden af vandkanden her, men gul og turkis er virkelig min yndlingskombi lige for tiden. Må finde noget turkis snart.

Måske skulle jeg købe en masse garn og lade som om jeg gider at strikke?

mandag den 18. juli 2011

Guld og grafiske kæder

Jeg har sendt endnu en portion godter afsted mod Min Mors Butik. Denne gang er det øreringe og da de ikke har deres egen kategori kan du se dem her som stjerner, stiliserede blade, naturlige blade, sekskanter og små hvide skyer.
Jeg gemmer lidt til mig selv og min 'nye' shop også, bl.a. de her halskæder, men der skal selvfølgelig lige tages nogle ordentlige billeder. Indtil da hænger de lige her på min væg i min kreahule sammen med min clay fever vase.

Vi tager på miniferie i København om et par dage og så regner jeg med at få tid til at finpudse lidt mere på shoppen, så jeg bliver nogenlunde cirkaomtrentligklar til at åbne.

Organiseret masking tape og skråbånd

Ovre på Pinterest har jeg lavet mig et pinboard, der hedder 'Organise'. Her samler jeg alle de gode idéer jeg falder over, så jeg måske selv ender med at blive helt organiseret.
Man har da lov at håbe....!

I går lavede jeg denne opbevaring til min lille tapesamling og til nogle af alle skråbåndene. Den er så simpel, at alle kan være med.
Du skal bruge en pind. De findes helt sikkert finere end min, jeg tog bare den første den bedste jeg faldt over i haven, men man kunne jo også male den eller andet fancy. Herudover skal du bruge noget nylonsnor og et par kroge i loftet. Og herefter giver resten vist sig selv.

Jeg har bundet nylonsnoren, så jeg lige kan løfte den af og sætte flere tape- eller skråbåndsruller på efterhånden som samlingen udvides eller krymper i brug.
Den hænger lige ved siden af min symaskine, så jeg bare kan strække armen op og hive, når jeg skal bruge det ene eller det andet.

Praktisk og pænt.

søndag den 17. juli 2011

Erkendelse af omsyning


Så syntes jeg lige, at jeg var så smart at lave en lille lækker lavendeldukke som de små kunne ligge og putte med og falde til ro ved. Og knap havde jeg  stoppet den ud med det blødeste fyld og de skønneste duftende hjemmehøstede lavendler, før jeg så en endnu finere udgave i præcis det samme stof på en australsk shop. Og nu er der jo kun ét at gøre. Min skal simpelthen også se sådan ud, for jeg synes det er så meget finere og elegant end mit forsøg på en krammedukke.

På den anden side...

Min er nok lidt nemmere at kramme, netop fordi den er lidt større.

Og så igen...

Nej, jeg ved sørme ikke helt, hvad jeg egentlig vil med mit fine påklædningsdukkestof.

Det er store beslutninger, der tumles med på en sommersøndag!

lørdag den 16. juli 2011

Haremsbukser DIY - jeg tegner, du syr selv

Det her er verdens nemmeste bukser at sy. Intet mindre. Sagde jeg det samme om de andre haremsbukser jeg lavede 'mønster' på?

Oh, well.

Men de her sidder altså pænere og er nemmere at styre i faconen end de andre. Hvis jeg ikke var så weekenddovenagtig i det, så syede jeg selvfølgelig et par, så du kunne se alle trinene, men mon ikke du alligevel finder ud af det ved at følge min papirsudgave? Ellers så spørger du bare. Du kan kigge med her eller her, for at se dem på. De er i øvrigt perfekte til gravide maver, fordi ribben kan sidde under maven og intet strammer og de samtidig har en minimizereffekt på numsen. Det sidste kan også være rart for os, der ikke er gravide...
De kan selvfølgelig også sys til børn, men de er måske ikke så velegnede til at kravle i træer med.
******
Du starter selvfølgelig med at finde et egnet stykke stof. Mulighederne er rigtig mange, men de bliver pænest i ikke for kraftigt, fast stof. Jeg har lavet min demomodel i stribet 'stof', så du får en fornemmelse af, hvordan trådretningen er på de færdige bukser og hvorfor stribet stof ikke egner sig til denne model. Hvis du vælger et mønstret stof, så sørg derfor for, at mønsteret ikke har for meget symmetri. Det ser bare fjollet ud bagpå, som du vil se længere nede i min guide.

Her er 'stoffet'. Det er stribet på forsiden og ensfarvet på bagsiden. Nu skulle det gerne være til at følge med i mine tegninger af, hvordan du syr de fine og nemme haremsbukser.
Trådretningen kræver vist ingen forklaring. Bredden på stoffet skal være 140 cm eller mere. Hvis du er meget slank, kan du måske nøjes med stof, der kun er 135 cm.
Du har brug for et stykke, der er lige så langt som det er bredt. På det stykke jeg viser her, vil der være et stykke stof til overs i længden.
Nu folder du den øverste kant skråt ned, så den flugter med sidekanten som på billedet herunder.
Nu skal du måle dig om hoften, 5-8 cm længere nede end du gerne vil have den færdige buks til at sidde. Det tal skal du dele med 2. Vi leger at den, der skal have de her papirsbukser på, måler 80 cm om hoften og der er i de 80 cm er taget højde for at måle lidt længere nede som beskrevet. Det vil sige 80:2=40.
Den øverste linje på papirsbuksen herunder er 40 cm fra den ene ende til den anden.
Afstanden på stykket imellem de to pile markerer, hvor lange bukserne skal være. Det bestemmer du selv, men husk, at det er svært at klippe dem længere, hvis du først har lavet dem for korte! Jeg plejer at måle fra hoftemålet og ned til midt på læggen. Det er ca 65 cm på mig.
 Nu skal der klippes! snip-snip-snip!
Nu har du kun den midterste del tilbage. På den markerer du foldelinjen, som bliver midt foran.

Nu folder du de to yderste kanter ind mod midten. Herunder kan du se bukserne bagfra.
Prøv at se, hvordan striberne opfører sig op imod hinanden. Det ser ikke pænt ud. Bukserne skal selvfølgelig ikke sys sammen vrang mod vrang - det var blot for at demonstrere, hvorfor striber og andre alt for retlinjede mønstre ikke er gode til denne model.

Sy bukserne sammen, ret mod ret bagpå.

Nu skal der klippes ud til ben. Det gøres ved at folde bukserne igen så de ligger som på billedet herover og så endnu engang, så du får linjerne midt bag/ midt for til at ligge i den ene side og side'sømmene' i den anden som på billedet herunder.

Og det er HER, at du skal sørge for ikke at klippe linjen for højt op på bukserne. Der SKAL være en lang hængerøv i, for når du tager dem på vil stoffet trække sig opad og du går næppe efter looket 'halvfed i bukserne, næh, vent, det er en dame, har hun lagt en lagkage i bukserne bagpå? nej, det er heller ikke det, det ser sgu bare underligt ud, det der'.

Vel da?

Godt! Så gør du som jeg siger og lægger forsigtigt an til en lille bue på bukserne. Og klipper.

Og syr dem sammen ret mod ret. Den øverste pil peger på den linje du har syet sammen. Den nederste peger på den du lige skal til at sy sammen.
Nu mangler du bare at sætte rib eller andet elastisk stof i foroven som dækker de 5-8 centimeter jeg snakkede om i starten af guiden. Forneden i benene, kan du enten sy rib på eller lave en løbegang med elastik eller sy en løbegang på og lave sløjfer.

Lyder det ikke nemt? Hvis du syr et par, så læg gerne link i kommentarfeltet.

God fornøjelse, god weekend og god sommer:)

Til unødigt piv

Nogle gange har jeg helt uberettiget ondt af mig selv.

Ikke idag.

Idag smiler jeg helt af mig selv, men til de mørkere dage er den her god at kigge på. Hvor slemt kan det egentlig lige være?

fredag den 15. juli 2011

Ship Ohoy - maritim kjolestemning

Min husmodel spiser koldskål og leger med dukker og skal forresten også lige skrive på tavlen inden hun skal sy dyner til Sylvanian Familiesfigurerne. Derfor kan hun naturligvis ikke optræde i min seneste kjole, det kan jeg vel nok forstå??! Derfor har jeg kun en gine, der er 1½ nummer for stor til at vise den frem på, inden jeg finder den rette bestikkelse. Men hovedindtrykket er vist til at danne sig.
Kjolen er et første udkast og udover at den lige skal stryges og presses, så vil jeg på de kommende kjoler lave halsudskæringen lidt mere åben. Måske også med en Peter Pan krave. Måske. Det kan også være det bliver for meget og at den bare er sødest, når den er så enkel som muligt. Vi får at se. Lige nu er jeg meget til alt det maritime. Selvom bølgen måske synger på sidste vers, så har jeg bare ikke haft tid til at lege med. En slags forsinket forelskelse.
 Jeg syede engang kun unika, men så holdt jeg op, fordi der altid var efterspørgsel på en anden størrelse end lige netop den jeg havde syet op.
Men nogle gange - som for eksempel nu, igen - er det også ret rart selv at bestemme, hvad der skal igennem maskinen. Derfor kommer min shop nok til at have en del unikasager. Jeg nyder nemlig bare at lade fantasien og fingrene og impulserne råde lige for tiden, når jeg tager mig en lille pause fra 'skal-syningen'.

Så mangler man blot tålmodigheden

Trippe-trippe-trippe! Jeg føler mig som en af de gamle damer, der står og tripper foran supermarkedet og venter på de åbner, så man kan få sin sveskejuice.

Men nu er det jo ikke sveskejuice jeg venter på.

Og jeg er jo heller ikke gammel (!)

Måske venter vi sammen uden at vi ved det? Ligger du også i telt (det er lissom lidt mere ungt, ikk?) foran altid fabelagtige minimega og venter på, at du kan komme til at folde nye lampeskærme eller fine fugle eller beklæde en æske eller syv?

Skal vi vente sammen?

torsdag den 14. juli 2011

Kvart i sommer - så gammel, at du går med ur?

For nogle dage siden sendte Troels fra Urkompagniet mig et virkelig lækkert ur. Det føltes lidt som en ekstra fødselsdagsgave, for det kom lige et par dage efter jeg fyldte 33. Når man er blevet så kedeligt meget voksen, så synes jeg, at det er som om det i øvrigt skorter lidt på gaveforkælelsesfronten, så uret hilste jeg ekstra meget velkommen.

Jeg har valgt uret fra Swiss Legend og mit absolutte luksusproblem bestod mest i at vælge fra, for der er godt nok mange fine at vælge imellem. Mit ur er i rosaguld og med hvid silikonerem. Det er ikke for damet og ikke for sporty. Lander faktisk helt perfekt imellem de to og jeg synes det passer fint uanset om man skal være fornem eller bare holder søndag med det hele. Ronni forstod meget dårligt, at jeg ikke valgte en af disse, men det er fordi jeg ikke har brug for at se, hvor hurtigt jeg kan løbe gå. De er ellers lækre nok. Jeg tror han havde bagtanker med at nøde mig i den retning! HVIS det var, så skulle det være det her, men mest fordi farven er lækker!

Det her er de ringe jeg går mest med lige for tiden (ikke samtidigt, vel) og jeg synes egentlig det spiller meget godt sammen.

Jeg læste et sted jeg nu har glemt, at unge mennesker (det må være dem lige under 33) ikke længere går med ur og i stedet bruger deres telefon til at se, hvad klokken er. Men det som jeg studsede mest over var, at de primært ikke går med ur, fordi de synes det var noget gamle mennesker gør.  

Gamle mennesker?

GAMLE mennesker??!

Nej, nu må jeg be' om mine himmelblå! Måske omgås jeg simpelthen for meget med andre fortidslevn, men er det nu dét man skal til at måles i alder på? Jeg troede mere, at vi her var ovre i noget med at gå i spinlonkjoler, få blånet håret eller noget lignende. Eller ligge topløs på stranden. Det er også kun noget 'de gamle' gør, har jeg hørt. Så det er jeg så holdt op med. Af andre årsager også...Aldersrelaterede årsager, ikk' og så snakker vi ikke mere om det...

Går du med ur?
Føler du dig gammel af det?
ER du gammel?
Hvis du får blånet håret, må du godt være anonym.....

tirsdag den 12. juli 2011

Testvest

Jeg leger med forskellig inspiration til efterårets veste. Jajaja, jeg ved det godt, sommeren er knap begyndt og det er da også lidt tarveligt af mig at minde om, at den ikke er uendelig. Men hvis jeg skal nå at finde et udtryk jeg helt føler mig hjemme i, så skader det jo bestemt ikke at gå igang nu. Inden længe skal min 'nye' shop jo også åbne og jeg skal også teste shop for Amio. Det er faktisk bare med at komme igang!

Jeg ville ønske jeg kunne finde ud af at få kameraet til at fange gule nuancer, men det er ikke en funktion jeg er gode venner med, åbenbart. Den er ellers så pæn heromme på den virkelige side af skærmen. Den turkis og koral er fine accenter til, synes jeg. Vesten er foret med det skønne brune Södahl, så den er 100 % vendbar. Jeg syr alt muligt af det lige for tiden og jeg har også mere på lager, hvis du vil ha fingrene i det.

mandag den 11. juli 2011

Yogastruds i godt selskab

Jeg har haft den bedste weekend i lang tid og jeg sunder mig stadig. Ikke så meget fordi weekenden bød på en blanding af alkohol og selvopfundne yogastillinger (eller har jeg mon tilfældigt ramt den anerkendte 'struds'?), men fordi det bare er den lækreste flok i mit voksenliv. Altså mennesker jeg har mødt som voksen.

Når man ikke længere studerer eller med jævne mellemrum skifter job og kolleger, så er man ikke længere så priviligeret udi i det med at møde nye mennesker i sit liv. Det er ikke fordi jeg ikke passer på mine 'gamle' venner, men jeg føler mig bare ganske særligt heldig at have fået lov at møde nye mennesker så sent i mit liv som jeg er blevet lige så tæt med som havde vi kendt hinanden altid. Nu lyder jeg jo næsten som om, at jeg har den ene fod i graven, men det jeg vist egentlig prøver at krabbe mig frem til er, at jeg bare føler mig svineheldig over at være en del af sådan et fordomsfrit, forløsende og fantastisk forum.

 Internet, how I love Thee.

Og også kombinationen af mojito og 'yoga'...

fredag den 8. juli 2011

Sommer på vej

Selvom det regner lige i skrivende stund, så satser jeg altså kraftigt på, at sommeren vender tilbage. Jeg sætter min lid så kraftigt til det, at jeg ligefrem har syet sommertøj! Ovre hos Min Mors Butik ligger der derfor nu både en sommerkjole, en top og de fineste bloomers på hylderne. Her er de søde posede shorts. Bloomers klinger lige lidt mere lækkert, ikk'? Potato-potarto
Mine unger elsker dem og jeg er bare vild med at samme størrelse passer 2 børn. Ella kan dele med både Frida og Sofia og så behøver der ikke pakkes helt så meget i feriekufferten. (Hvilket godt kan ende med at være lig med, at man kan ha så meget desto mere med hjem..win-win)

På en regnvejrsdag skal man ha lidt solskin - trods alt. Også selvom det er genbrug fra igår.
Bag liljen er en kiwiplante. Ifølge new zealandsk ven mangler den en mage for at jeg kan høste frugter. Men hvor finder man en datingportal for planter?

onsdag den 6. juli 2011

Gaveregn

Inden min fødselsdag var jeg et smut inde i Dina Vejlings smukke butik med dansk kunsthåndværk her i Odense. Jeg havde nemlig for et stykke tid siden set et lille dameben i hvidt porcelænsler som jeg bare måtte eje. Afhængigt af prisen, selvfølgelig, men det skader jo aldrig at kigge....
Knap var jeg trådt inden for døren, før min mor ringede mig op for at fortælle, at jeg gerne måtte shoppe min egen gave, hvis jeg ville. Ahrmen, så gik der jo barn-i-slik-butik i den lige med det samme!

Jeg havde ikke mit kamera med og mine iPhonebilleder er altså ikke rimelige at vise frem. Men du kan se lidt billeder fra butikken på Dinas hjemmeside. Og snyd ikke dig selv for et besøg der, næste gang du er i Odense.

Den ene af gaverne har I allerede set, for det var jo den smukke rokkering. Ringen kommer fra firmaet Sejr og jeg har købt den hos Dina Vejling.

Men nu var jeg jo i virkeligheden på jagt efter det fine dameben og selvom der var mange fine strømpebånd at vælge imellem, så valgte jeg et ben med helt hvidt blondestrømpebånd. Så kan man jo altid udvide samlingen med farver efterhånden. Kunne da muligvis også godt tænke mig et mere solbrændt et af slagsen på et tidspunkt. Benet kostede kun 95,- og man kan bruge det som en lille vase, der kan hænge i vinduet eller på væggen.


Damebenene er lavet af Signe Schødt (jeg håber jeg staver det rigtigt) og det er afstøbninger af de originale Barbieben med de helt smalle fødder.

Helt tovligt og helt fabelagtigt!

Udover ring og lækkert ben fandt jeg en lille vægvase med en bil og en stjerne på. Den er fra Clayfever på Ærø. Det er Tanja Møller Heick, der er kvinden bag. Det var ikke nemt at vælge en enkelt vase, for der var så mange fine motiver. Jeg ønsker mig i hvert fald også den med kvinden på gyngen på.

Som sædvanligt er Frida langt bedre til at style et billede end jeg er. Jeg er alt for sløset og tænker ikke på kontraster mellem tingene på billedet på samme måde som hun gør.

tirsdag den 5. juli 2011

Hej Overflade!

Nå, så nåede jeg lige en del i den her weekend indenfor genren hverdagsdrama. Havde jo fødselsdag i lørdags og fyldte 33. Det er helt okay, det var kun da jeg fyldte 30, at jeg synes det var mærkeligt. Nu er jeg tilbage til ikke at bekymre mig en disse om, hvor gammel jeg er og faktisk kun kan svare hurtigt og præcist på, hvor gammel jeg er, hvis jeg lige kan få lov at regne frem fra 1978.
Og knap var jeg da færdig med at fejre mig selv, før jeg blev så væmmeligt Roskildeagtigt syg, at jeg blev så dehydreret, at jeg besvimede på toilettet. While still on it.....! Blev fundet af Ronni, der måtte skubbe døren op i ryk, fordi jeg lå i spænd mellem døren og brusekabinen og han alligevel holder så meget af mig, at han ikke ville knække min nakke, der bøjede bagud på den grimme måde, hver gang han skubbede på døren.

Har jeg hørt.

Jeg kan ikke selv huske det. Jeg troede bare, at jeg lige lå og sov lidt på badeværelsesgulvet. For den slags gør man jo så tit. Ustandseligt, faktisk.

2 liter saltvand i drop og så meget væske jeg ellers kunne holde i mig og så er jeg sådan rigtigt på benene igen idag.

Og når jeg nu er lidt mere frisk, så vil jeg da gerne sige tak for fødselsdagshilsnerne på facebook. Ikke på min væg, for den funktion har jeg åbenbart fået slået fra. Altså den, hvor man kan skrive på min væg. Er der mon nogen, der ved, hvordan man slår den til igen?

Jeg har fået lidt fine gaver og her er en af dem. En ring lavet af rokkeskind.



Jeg synes den er helt utrolig fantastisk. Det er ikke rigtig til at fange på billedet, men hver eneste af de små flade dutter skinner, så hver gang man bevæger hånden, glimter den som en stor sort diamant. Eller noget. Tilpas bling-bling uden at der går gangsta i den. Ret lækker faktisk.


Og PS. Hvis du har sendt en mail, så kommer der snart svar. Jeg har bare haft for travlt med at kaste op...!

fredag den 1. juli 2011

Tøj-o-tek. Når svenskerne kan, kan vi da også!

Igår sendte Søren mig et hint om en opdagelse han har gjort og som jeg gerne vil fortælle noget mere om, for det er simpelthen den bedste idé jeg længe er blevet præsenteret for.

I Sverige har fem kvinder startet en 'lånegarderobe' op. Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at man mod et gebyr på 400 SEK pr. halvår kan låne tre stykker tøj i tre uger ad gangen, lidt som du allerede nu låner bøger på biblioteket. Tøjet er en blanding af genbrug og donationer fra designere og der er en løbende udskiftning af det.Det er selvfølgelig nyvasket og strøget, når man låner det.
De svenske kvinder er i foråret 2011 nomineret til den svenske Änglamarkpris for at bidrage til den bæredygtige husholdning. Det er da i sig selv ret flot, synes jeg.
Hvis man gerne vil brede sin miljøbevidsthed længere ud i hverdagen end blot at begrænse den til f.eks. at affaldssortere, så er det her da en kombination af mode og miljø, der virkelig rykker og som har flere åbenlyse fordele. På den rent forfængelige front ville jeg da selv synes, at det var sjovt at få skiftet ud på bøjlerne i skabet lidt oftere end økonomien ellers ville tillade. Men for 400,- for et halvt år kan alle vist være med!

Søren Sommerglæde er en initiativrig mand, så han indbyder allerede til en odenseansk udgave af den svenske lånegarderobe. Vil du være med til at starte det op, så hop over og klik på boksen nederst i indlægget.

Nu er det her jo så langt fra en modeblog, men det kunne det måske være, hvis jeg kunne få lov at klæde mig ud lidt oftere end jeg gør nu.

Ej, okay. Who am I kidding?

Det bliver aldrig en modeblog.

For det første er jeg for genert til at poste billeder af mig selv on a regular basis og for det andet er min stil mere sådan en, der tit afgøres af, hvad der lige er rart at have på, men jeg synes idéen med en lånegarderobe er fantastisk!

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...