torsdag den 30. december 2010

En lille kollektion tager form

Kollektion. Det er sådan en, der er til salg.
Samling. Det er sådan en, man ender med, hvis ingen vil købe det man har lavet.

Jeg satser stærkt på det første!

Jeg har lavet alle de farvede i uld og de hvide i akryl. Selvom jeg normalt ikke er akrylgarnfan, så er de altså ret så fine til lige netop vaserne her, for de ligner sne med deres lidt kolde skær.

Jeg er stadig ved at tage mig sammen til at hækle den i bomuldsgarn færdig. Jeg har foreløbig overspringshandlet med 15 af de uldne vaser....
Nu venter jeg på, at solen skal bryde frem et øjeblik, så jeg kan få fotograferet dem alle sammen og sat dem til salg. Lige på nær dem jeg selv beholder eller forærer væk. Uh, det er skrækkeligt, når der er noget man bare ikke kan stoppe med at lave. Jeg havde bare ikke lige troet, at det skulle være hæklede vaser!

PS: Jeg har stadig problemer med min hotmail og det hjalp ikke stort at skifte til gmail. Hvis du vil sige noget 'off blog', så prøv med en besked på facebook. Link til min profil er længere nede i højre side af bloggen.

Overgangspynt


Her er stadig lidt småjulerier rundt omkring og selvom den fine stjerne med blomst fra Rakel nok egentlig var tænkt som julepynt, så har posten været så langsom her, at den kom mellem jul og nytår. Derfor er den nu endt som mellemjulspynt. Den er jo ikke mere julet, end at den godt kan gå for at være en forårsstjerne, der kan lede varmere temperaturer denne vej.
Indtil den virker, så nyder jeg alligevel den kunst som vand og vind og frost i fin samhørighed har skabt.

Det må være et tegn: Vi skal ingen steder endnu. Der er stadig lidt ferie tilbage at godte sig over.

onsdag den 29. december 2010

Hvordan overlever man rutsjebanen?

Jeg har ikke talt virkelig meget om det her på bloggen, ikke så meget fordi det er privat, men mere, fordi det ikke berører min hverdag og det er jo mest den, der flyder fra mine fingre herinde. Det er heller ikke fordi, at emnet ikke er så delikat, for jeg er ikke for fin til at jonglere en lort.

Men altså...

Så er det blevet den tid på måneden.
Eller i mit tilfælde; den tid på året. (Hvis det kunne lade sig gøre fra min telefon, ville jeg linke til en side, der forklarer om pco, men det kan jeg ikke. Google er den nysgerriges ven).

Tak for kaffe, siger jeg bare!

Hvad skal alle de ukontrollerbare humørsvingninger dog til for? Og alle de dødsdømte diskussioner? Er det sådan for alle? Jeg kan faktisk ikke så godt huske det, for i de sidste ca. 6 år har jeg enten været gravid eller ramt af periodisk pco (polycystisk ovarie syndrom for den nysgerrige, der ikke havde held med Google før). Og før det var min indre psykopat holdt i ave med små smarte piller.
Hvad er det for et frådende monster, der bor inde i mig? Et monster, der opfører sig som et lille barn og sætter sig langt højere mål, end det er muligt at opfylde, for derefter at sparke til de mislykkede projekter. Eller i bedste fald nøjes med at excercere et par mindre kønne gloser.

Men er der virkelig nogen, der opfører sig så latterligt en gang om måneden og alligevel slipper for tvangsindlæggelse? Og hvis der er, så del lige et tip eller tre med mig.

Indtil hjælpen er nær(mere), forsøger jeg at kurere det momentane vanvid med pandekager og portvin. Er der nogen, der ved, om det hjælper?
Eller bliver man bare fed & fuld af det?

Det sidste kan jeg godt deale med...



- Posted using BlogPress from my iPhone

To x virusplage

Det er jo en vel bekendt, at en ulykke sjældent kommer alene. Derfor burde jeg måske have været mere opmærksom på mine omgivelser, da vi blev ramt af den grimme virus, der er i omløb. Det er den, der også er kendt som The Man Flu. Den er grummere og værre end alle de influenzaer du nogensinde har haft tilsammen. (Med mindre du er en mand og læser med her. Bered dig i så fald på din snarlige død.)
Det er nok ikke svært at gætte, hvem den har ramt herhjemme, men at den sku være SÅ kraftig havde jeg nok ikke regnet med. Ikke desto mindre har den nu sat sig på min computer også og gjort det om muligt endnu mere besværligt at få det lille stykke elektronik til at adlyde.
Jeg konkluderer derfor, at min computer ikke er intetkøn, som jeg ellers hidtil har antaget. Den må afgjort være en mand. En lille hvid mand, der nu er blevet syg og hoster. Og den samme kur, der virker bedst på Ronni ser ikke ud til at bide på den lille elektriske mand- fingrene i ørerne og så lalalalalalalalala derudaf. Den kræver vist ægte omsorg. Af en, der oprigtigt forstår, hvor slemt det er. Jeg må hellere kalde på Ronni....












Her er lidt billeder fra igår, da Sofia, Ella og jeg forlod den sygdomsramte julehule.


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 27. december 2010

Hvis jeg dog bare var en ørn!

Jeg ville ønske min hæklenål og jeg var bedre venner. Jeg kan godt hækle, men det går alt for langsomt til mit temperament.
Og dog! Jeg har f.eks. fået foræret en af de hvide hæklede vaser væk idag sammen med en mosgrøn i uld. Fint makkerpar.



Men- nu har jeg taget hul på at lave en i koksgrå bomuldsgarn med nålstørrelse 3. Puh....der er alt for lang vej til toppen. Kan næsten ikke gide lave den færdig, selvom den ser ud til at blive den lækreste indtil videre. Jeg fatter ikke, hvordan nogen kan hækle store tæpper.
Jeg holder mig til vaser!

- Posted using BlogPress from my iPhone - bare et tip;)

lørdag den 25. december 2010

Mere julefis

Man må jo ikke gøre forskel - kun, hvis det er begrundet - og Sofia og Ella blev mærkeligt misundelige over, at jeg havde lavet skæg og tyk tud på Frida i går. Derfor insisterede de på også at blive fotoudklædte.
Resultatet ser sådan her ud:

Om jeg ikke har noget fornuftigt at tage mig til her i julen? Jo da -  men jeg gider simpelthen kun være med til noget, hvis der er en snert af hygge eller juleferie over det. Ingen alvorlige indlæg, ingen højdespringere af nogen art. Bare plain f-e-r-i-e:)

fredag den 24. december 2010

Hvorfor lave julefotos i Føtex, når man helt gratis kan lave grin med sine unger hjemmefra?


Hurra for Picnik
Rigtig glædelig jul til alle jer, der læser med. Jeg håber, I får en rigtig dejlig aften med det hele. Jeg er ikke mere voksen, end at jeg glæder mig til den her del af arrangementet:

torsdag den 23. december 2010

Julebordsudsmykning

Jeg er helt skudt i de hvide hæklede vaser og kan faktisk næsten ikke stoppe med at hækle dem. Kære veninder, bered jer på hæklede værtindegaver i laaaang tid fremover! Dem, der står i klynge her, kommer til at pryde mit bord i morgen. Der skal en hvid dug under og så er der ellers dømt snedeko over hele linjen! 
I mere end en forstand....

Jeg håber, at alle jer derude når frem til jeres juledestinationer. Her har jeg nu -med temmelig meget held- min kære bror, men mangler nu mine forældre, der foreløbigt er sneet inde bag de sydfynske skove. Dog i eget hus, men det er stadig skidt, synes jeg.
Og det er altså ikke kun fordi det er dem, der har ris á la manden og portvinen!!

Den bedste julegave er ankommet fra Island

Med bæven har jeg fulgt med i udenrigsankomsterne i Kastrup, for jeg ville så nødigt undvære min bror til jul. Heldigvis var sneguderne på vores side og i morges har 3 små niecer derfor haft mulighed for at udfordre Morpheus, kravlende rundt på ryggen af en storsovende Onkel Jens.



Der er ild i min brændeovn og der står gode boller til hævning. Snehvide får for 117. gang hjælp til at få den smukkeste kjole. Sneen ligger som et tykt tæppe om hele huset og vi skal ikke ud.
Alt er som det skal være.

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 22. december 2010

Det bedste julepynt er håndlavet! Af andre....

Den her jul har altså taget røven på mig! Og det er jo ikke fordi, at jeg ikke godt er klar over, at den kommer hvert år, men jeg bliver altid sådan lidt HVAD? Er det NU?!! HVAAAAD?? Jeg er klar over, at der er en dag endnu til at fikse de sidste hængepartier i, men hvad nytter det, når man har brug for en uge?
Måske er det fordi den har været igang så tidligt på året for mit vedkommende, at jeg har tænkt, at der er riiiiigeligt med tid til at skaffe de sidste fornødenheder.

Heldigvis er jeg ret godt med på julepyntsfronten med alle de smukke håndlavede julepyntssager, der er kommet i min besiddelse i løbet af den sidste måneds tid. Seneste skud på julestammen er lækre nyfortolkede ophæng af min yndlingshusfrue.

Jeg er sikker på, at du har set dem på hendes blog, men det skal ikke afholde mig fra at vise dem frem her. Jeg tror de skal hænge over julebordet i nogle hvidmalede grene og være det eneste farveindslag bortset fra blomsterne i hvide hæklede vaser.

Tusind tak for de flotte ophæng, Julia.

Det startede med langt hår og lidt tyggegummi...

Ja, I har gættet helt rigtigt. En ufrivillig klipning har atter fundet sted i hjemmet med den løsagtige opbevaring af sakse...Denne gang er det Sofia, der har fået en slags moderne frisure i den ene side af hovedet. I ved, sådan lidt meget kort og så lige ved siden af: HELT langt! Jeg er sikker på, at der er street cred i det visse steder, men jeg græd lidt indeni, da Ronni ringede og fortalte mig, hvordan hubbabubba og lyse lokker havde leget en farlig leg, der endte med en tur i forstadssalonen med det sigende navn: Hos Ella. Da jeg var lille havde jeg nemlig ikke langt hår og I ved jo nok, at forældre altid er sådan nogle umulige væsener, der ønsker alt det for deres børn, som de ikke selv fik, herunder (tilsyneladende) langt hår.

Sofia selv er ligeglad....

Så må moderen bide det i sig og få det bedste ud af situationen. Altså efter jeg HAR knurret og råbt lidt højt nede i pakhuset ad nogle sagesløse papkasser...

Nu er det rettet til i en page med lidt etager i og lidt ekstra klem med crepjern!
Koncentreret om at udgive ufærdige indlæg på min blog!
Inklusive morgenhår
 Okay, jeg synes faktisk hun er ret sød med sin nye frisure, trods alt. Og hårets fornemmeste egenskab er jo, at det vokser ud igen. Well, well...verden har set det, der var værre!

søndag den 19. december 2010

Du har vundet, hvis dit rim står herunder!

Så er bøgerne ankommet fra trykkeriet og klar til at blive sendt til de 3 heldige vindere. Det var jo ikke noget krav om rim for at deltage i giveawayen og chancerne var ens for alle, rimsmed eller ej, men de heldige vindere var altså alligevel nogle, der satte deres lod på vers. Altsammen for at vinde 'I De Allerældste Dage' af Tina Bisgaard Norup.

De er alle så gode, at jeg synes vi lige skal tage en reprise på dem.

Første vinder er Ulla, der skriver således:
Jeg er vild med titlen på bogen dér
Den minder mig om min Farfar så kær
Med krage og kjole arbejdede han
i kirken i byen i sydfyn's land

En mand med humør, ja jeg syn's han var skæg
Om morgenen gav vi ham snydeæg
Juleaften var han væk et kvarter
Ind kom Julle med gaver og mér.

Jeg var kun et barn da han måtte herfra
Det var en skam for han var jo så rar
En engel har siden passet på mig
Og strålet og skinnet ned på min vej

Men hvor er Farmor i remsen her?
En gammel smilende dame så kær
Med kærlige øjne og sølvgråt hår
Tooghalvfemsenstyve år.

Vinder nummer to er Camsen, der skriver:
Jeg siger haps,
hvis ikke - får mine børn snaps...
Nej det gør de da ikke,
for den vil jeg selv drikke!

Den tredje totalt rimblærede deltager er Niels
Til Tina.
Med en enkelt anapæst og en jambe eller to
kan du uden at fortrække en mine
skabe rækker af ord, som får både far og mor
og alle deres børn til at grine.

Selv hunden og katten (som el's er ude om natten)
holder op med at spise og lytter
til trokæer, der danser med daktyler, der svanser (og, æh, lytter rimer på spytter).
 ***
TUSIND MILLIONER TAK (og ja, jeg ved det er mange) for den tid I tog jer til at digte løs. Det har været SÅ sjovt at læse med undervejs.

Send mig en mail på karlssonskludeskab@hotmail.com med jeres adresser og så skal jeg skynde mig at sende det hele videre, så I kan få jeres fine eksemplar af 'I De Allerældste Dage'. Tak Tina og Tak Alma, fordi I ville lege.

fredag den 17. december 2010

Ses vi?

Idag står jeg og fryser ræven af på Flakhaven, som rådhuspladsen hedder her i Odense. Kunstfabrikken er der med en fin stand og idag passer jeg fedtbiksen sammen med Karsten og Pernille. Der er ikke plads til store ting, så jeg har lækre sager med i småtteradsafdelingen.

Jeg har haft lidt sjov med alle stjernerne og lavet forskellige 'star'tekster på alle kortene. Næsten....tilsidst slap fantasien op. Det var sent, okay?!




Hvis du er i nærheden så kig forbi og find en lækker håndlavet gave til dem, der fortjener og værdsætter den luksus.


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 15. december 2010

Se min kjole, den er prikket som slik

Jeg har syet en Jelly Beans kjole. I hvert fald minder mønsteret mig om de små lækre stykker slik. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har taget mig den luksus at sy noget til mig selv og nu er jeg faktisk gået lidt grassat i mine jerseystoffer. Hvis jeg er heldig får jeg også tid til at sy dem sammen på et tidspunkt...
For at bryde det ret massive mønster har jeg indsat et stykke kontrast ved albuerne. Den er helt igennem behagelig at ha på.





Halskæden har jeg fået af Pernille og er fra et svensk mærke jeg ikke kender og nu kan jeg selvfølgelig heller ikke huske, hvad det hedder. Noget med 5....sikken en serviceoplysning. Rundstyk!
Her er den i en udgave uden sjove kameraeffekter på



Strømpetransformers

Jeg er blevet helt afhængig af mine lange uldstrømper og har efterhånden kastet en mindre formue efter både næsten afdæmpede og de helt klart mere fancy af slagsen.
Den anden dag så jeg nogle billige i Løvbjerg, som er det lokale supermarked her i Tarup. Og nu har jeg store planer for dem. Eller...så store planer man nu kan ha for et par lange strømper, ikk.
Men det er jo altid rart at spare lidt på strømpeudgifterne, der er så dødkedelig en post og istedet bruge pengene på fis. OG få lækre strømper oveni hatten.



- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 14. december 2010

Og nu til noget appetitligt - havregrynskugler goes trøffel

Mon ikke der er andre end mig, der har brug for lidt chokolade?

Vi har fiflet lidt med det traditionelle herhjemme og erstattet noget af smøren i de klassiske havregrynskugler med marcipan. Og nu er marcipan jo ikke ligefrem kendt for at gøre noget værre og er der ikke også mere af det sunde fedt i marcipan end i smør? Jo, det tror jeg nok. Jeg tror dog ikke, at de ligefrem kan ophøjes til at kunne indtages uden en snert af dårlig samvittighed.

Men de smager så godt, at man glemmer det lidt undervejs....

Her er en ca.opskrift. Der er ingen undervejs-billeder, for som Sofia så rigtigt pointerede, da vi trillede dem, så 'ligner det lidt små hundelorte, mor'......Måske var det i virkeligheden det mest effektive slankeslogan i denne frådsemåned?

Well, here goes -  min første opskrift på bloggen.
I know....de ligner alle andre havregrynskugler du har set før!

125 g. blødt smør af den rigtige slags. Ikke nogen blandingsprodukter her.
150 g. marcipan
2½ dl. havregryn
3 spsk flormelis
5-8 spsk kakao (det gik lidt hurtigere end jeg kunne nå at tælle og de var muligvis ikke helt strøgne. Jeg sagde jo, at det var en ca.opskrift, ikke?)
½ dl. espresso eller bare stærk kaffe
1 skvæt Kahlua. Et stort skvæt.

Stilles i køleskab til det er hårdt.
Tril til kugler, der har en lighed med you know og rul dem så i kokos.
Opbevares i dåse i køleskab og gerne på den øverste hylde, hvis du selv tror på de voksne ikke kan nå den der..

Velbekomme!

mandag den 13. december 2010

Katten går om den varme grød på mit tastatur

Og hvorfor er det, at den ikke tør begive sig ud i det? Hvorfor har katten nu fået kvaler ved at miave højlydt? Nogen har hevet katten i halen og pisket den rundt i hamsterhjulet og egentlig er den mere end gnaven i skægget over det, men alligevel er den åbenbart så meget hunkat, at den vægrer sig ved at kaste poten i vejret og råbe 'HEY! Sådan dér skal du fandme ikke miauve i min retning! Eller andres!'

Mine kløer er hvæssede og jeg hæver snart poten til slag for at jage den intrigante myg ad helvede til!

Jeg skal bare lige gro de sidste hår på brystet....!

søndag den 12. december 2010

Hillemænd! Der er gaver til mig idag!

Her gik jeg og havde bildt migselv ind, at jeg skulle åbne min gave i Den Kreative Pakkekalender imorgen, d.13. december. Goooooooooooood tid!! Mit statistikprogram kunne dog fortælle mig noget ganske andet, for sikke mange gæster, der dog kom herovre fra.
Derfor gik det pludselig lidt stærkt og billederne endte alligevel med at blive kedelige aftenbilleder med skidt lys. Jeg håber det går an alligevel. Det vigtigste er jo, at Hanne har lavet så lækre ting og at jeg var så heldig at have hende som nisse!

Kære Hanne: TAK for de smukke kort, din søde hilsen og den fine mobiltaske med den flot applikerede ugle. Og undskyld smøl med at åbne idag. Det var eddermame ikke med vilje!!



Glædelig søndagsrest til alle!

Sølv og isblå DIY under udvikling

Jeg har de sidste par dage syslet med uldfilt, nål og tråd. Jeg har tegnet mønstre og skrevet en guide.
Og nu er jeg der i processen, hvor det hele står og falder med, om der er scanner i min printer. Og hvad der næsten er vigtigere: Om jeg kan finde ud af at lægge papir i den og trylle billederne op på skærmen til fri download. Det er nemlig noget jeg længe har drømt om at kunne give videre. Jeg ved, at MAN kan, men det interessante spørgsmål er, om JEG kan!



- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Pilevangen,Odense,Danmark

fredag den 10. december 2010

Børneglögg

Sidste søndag lavede vi både den traditionelle voksenglögg og en mere børnevenlig udgave uden alkohol. Vi havde ikke noget alkoholfri vin i fadeburet (Hvem har også det? Både fadebur og alkoholfri vin...), så vi kogte min mors hjemmelavede kraftige hyldebærsaft op med de klassiske glöggkrydderier. Og egentlig er det vel en slags adventsindlæg, det her, men jeg tænkte, at hvis du har lyst til at lave det selv, så gad man nok godt have tippet inden søndag.

Jeg kan faktisk lide begge udgaver af glöggen lige godt og hvis det ikke lige var fordi jeg allerede har beslutte mig for, at vi skal have æbleglögg á la Alfred og Kamilla på søndag, så tror jeg, at jeg ville nappe hyldebærudgaven nu på søndag.

torsdag den 9. december 2010

Om teams

Når man har et godt hold af gode og dygtige mennesker, så gør man sit ypperste for at være på toppen hele tiden og for at levere mindst lige så meget inspiration som man selv suger til sig. Man deler alt på godt og ondt. Man hjælper hinanden og sørger for at balancen hele tiden opretholdes: Hvis den ene part er nede, hvor hun ikke hører til, så hiver man hende op igen. Hovedreglen er, at man sigter efter det højeste niveau i fællesskab.

Og så er der de gange, hvor den slags bare ikke kan lade sig gøre. Hvor en af spillerne er blevet ukampdygtige. Og hvor det går den spiller så meget på, at vedkommende begynder at være trist over at være den, der ikke også kan svinge sig i lysekronerne som de andre i teamet.

Så er der kun en ting at gøre.

Balancen må genoprettes.

Det betyder, at de to, der ikke har flækket en knogle i skulderen i den forbistrede lumske sne også tager deres venstre arm ud af spillet.

Niveauet er genoprettet og den virkeligt forulykkede part kan gennemføre mødet uden at føle sig helt ved siden af.

Godt, at Karsten og jeg har Pernille og godt at hun har os.




Billedet er taget 5 minutter før mødestart.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Debut med telefonblogging

Jeg fandt som det første en app, der ku gøre mobilblogging nemt, men jeg har slet ikke fået testet det endnu. Nu prøver jeg så...hurra for iPhone:)



- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 8. december 2010

Finurlige rim og remser til dig i en lækker give away

'Oppe i Norge, der boede...'
...en rigtig dejlig dame, som jeg har haft den store fornøjelse af at maildate i snart et års tid. Jeg har på sidelinjen fulgt med i hendes spirende debut som forfatter og hun har fra sidelinjen fulgt med i mine kreative udskejelser.Til stor fornøjelse for os begge.

Og NU er den her endelig! Bogen med de fineste, sjoveste, skøreste, finurligste, vedkommende, hjerterørende og helt vidunderlige rim og remser. Den fantastiske dame bag hedder Tina Bisgaard Norup og de skønne ord ledsages af Lilian Brøggers fine streg.

Jeg har fået lov at dele en af de fine rim med jer og med stolthed præsenterer jeg her fra bogen
'I De Allerældste Dage' 

I nittenhundred og hovsa engang
blev min mor både gift og forlovet.
Men min far fik desværre familie-katar
og forsvandt til Timbuktu med toget.

"For dylen, for dælen, for pokker og sgu,"
skreg min mor, "han har knust vores hjerter."
Jeg selv kneb en tåre, det synt's jeg jeg sku',
for en far er nu bedst, når han er der.

Tiden gik, det blev forår det næste år.
Der kom solskin og cirkus til byen.
Vi så hesteprinsesser med opsat hår
og en troldmand med tricks på menuen.

Han sa: "Hejsa, de damer, mit navn er Trond.
Må jeg byde på te eller cola?"
"Yndigt goddag," sa' min mor og gav hånd.
"Vi er Perlemor Poulsen og Lola."

"Undskyld, jeg tryller," sagde Trond med et smil
og hev hjerter og flag ud af næsen.
"Gud, hvor romantisk, den mand dér har stil.
Jeg er solgt, skønt jeg ellers er kræsen."

Nu er de gift og har tryllende travlt
med kaniner og damer i kasser,
og hvis du får lyst, så kig bare forbi,
så gi'r Papfar og Perlemor basser.


***
Illustrationen til rimet herover er også det, der pryder forsiden. Jeg ville gerne vise mere fra bogen, men jeg tekniske fjols har ikke kunnet finde ud af det, så I må nøjes med denne lille lækre snas derfra.
Bogen er udgivet på Forlaget Alma og udkommer d. 15. december. Det er også den dato, der er sidste chance for at vinde dit helt eget eksemplar til hyggelig højtlæsning. En god gave til juledagene, når der skal lidt ro over ungerne og der stadig gerne må være plads til fis og ballade.

Bogen er Tinas debut, men jeg ved, at der er noget mere og helt andet i støbeskeen som jeg glæder mig til at se meget mere til. Det skal I også nok høre meget mere om...
Tina udlodder i samarbejde med Forlaget Alma og Karlssons Kludeskab 3 eksemplarer til heldige læsere af bloggen. Jeg skulle hilse mange gange fra Tina og sige, at man må deltage uanset, hvor i verden man befinder sig -vi sender også til Timbuktu!
Hvordan deltager du? Helt enkelt ved at skrive en kommentar herunder. Den behøver ikke rime, men har du lyst, så hold dig ikke tilbage:)
Du kan deltage indtil 15. december klokken midnat, hvorefter jeg trækker 3 heldige vindere.
Du får ikke flere lodder ved at melde dig som fast læser, men hvis du ikke vil gå glip af fremtidig inspiration, gaveregn og fjollerier på slap line, så skal du ud i højre side af bloggen og klikke dig ind, hvor det nu passer dig bedst at følge med.

Held & Lykke med at vinde en ekstra gave af den ekstra fine slags.

tirsdag den 7. december 2010

Falske toner fra udemærkede instrumenter

Kender I de der indlæg, hvor man skriver og sletter, skriver og sletter og i det hele taget bare sletter mere end man skriver? Det er som om det bare aldrig bliver helt rigtigt og det er et af de indlæg, hvor jeg gerne vil sige det så præcist som muligt! Og så ender jeg i virkeligheden med at sige ingenting. Det er da lidt af et paradoks!

Idag har jeg talt i telefon i næsten 3 timer med en rigtig sød dame. Jeg kender hende ikke godt nok til at vide, om hun i virkeligheden er en pige eller en kvinde i stedet for, men vores samtale bragte os tættere på en fælles klangbund end vi før har været. Faktisk tror jeg, at vi hele tiden har spillet den samme melodi, men nogen fløjtede falske toner i vores ører og fik os til at undres over, hvorfor den anden part dog spillede så tosset.
Melodien, der spilles nu har virkelig gjort mig klogere på meget og nu ved jeg, hvorfor vi spillede så dårligt sammen før.

Volapyk? Ikke for de helt utroligt få indviede og mon ikke du kan genkende lidt af det, selvom det næsten er krypteret. Det handler i bund og grund om ikke at yppe kiv og at behandle hinanden ordentligt, gøre blogland til det gode og rare sted, hvor man deler for delingens egen skyld og ikke for egen vindings. At respektere hinandens forskelligheder på godt og ondt - fremhæve de gode hos hinanden og lære af det, når andre ikke ligner en selv. Hvis vi kun vil være i stue med vores egen slags og kun høre på dem, der mener og siger det samme, så falder vi da vældig snart om af kedsomhed og indskrænkethed og kreativt indavl!

Lad det være sagt højt og lydt her på bloggen: Jeg vil helst synge med, hvis der er enighed om, at flerstemmig sang lyder skønnest!
Det betyder også, at jeg er helt åben for netop din stemme.

Men det er der nu ikke noget nyt i!

Hvis jeg skriver noget du ikke er enig i, så vil jeg hundrede gange hellere have en god debat om det i stedet for stilhed. Måske er der flere end os, der lærer af ordudvekslingen?

søndag den 5. december 2010

Hello Titty og Den Dovne Nisse

Helt og aldeles misvisende overskrift, men 'Hva katten!' var for tyndt, for det handler om katte. Og undskyld, at det 4. ord i indlægget har en tø-hø med mis også.

Hello Titty?

En storesøster til en af babyerne i den mødregruppe jeg var i med Frida udtalte alle K'er som T'er. Lidt sødt og lidt platsjovt med den afskyelige kat som mange små piger har i afskyelige mængder.

Men kat har vi altså fået. Den første her har jeg selv helt frivilligt betalt penge for i Netto til pigernes pakkekalender. Eller nissen har. Den Dovne Nisse. Den glemte nemlig at pakke den ind og valgte den nemme løsning med at banke på hoveddøren, mens jeg tilfældigvis -tilfældigvis!- lige gik forbi og da Sofia og Ella spænede hen for at lukke op, så havde den sat en uindpakket æske med en Hello Titty Kitty lyskæde. En meget travl nisse.....!

Den anden kat vi har 'fået' har sneget sig ind på os i løbet af det sidste halve års tid. Den bor vist lidt længere nede af vejen og dasker sådan lidt om på må og få alt efter, hvem, der gider flække en dåse tun.

Nu ligger den og ser ud som om den altid har boet på vores sofa.Om 1½ uge er vi helt sikkert vraget til fordel for noget andet! Jeg har på fornemmelsen, at det bliver sværere at få den første kat til at vandre videre lige så ubesværet, men jeg har jo kun dem at takke, der inviterede den indenfor.....

Julestemning hjemme fra juleeksperten

Næ, jeg har ikke hevet andre end mig selv ind i manegen og her er derfor ikke julestemning fra andres hånd end Your's Truly.

Men juleekspert er jeg.

Det siger Jyllandsposten i hvert fald i deres 3siders artikel i den forgangne uge om Pernilles og mit julemarked. Og når det står i avisen, så passer det...
Jeg går ikke amok i gran og guirlander, men holder af den simple -og meget gerne håndlavede- jul med skæve indslag, der får det til at trække lidt i smilemusklen.

Badel julepynt hænger i neonsnore i et oliventræ i vindueskarmen i vores spisestue. Og ja, der er spindelvæv mellem bladene. Jeg er helt ærlig snekold overfor det. Her er der plads til alle og edderkopperne er også inviteret til julehygge!
Billig glaspynt i vores køkkenvindue. Jeg k-a-n ikke lade være med at købe de her figurer i alle mulige afskygninger, når jeg ser dem. Jeg har efterhånden en ret anselig samling. Jeg kan  bedst lide de fjollede af slagsen og jeg ærgrer mig stadig over, at jeg ikke købte den lille huladanser for nogle år siden. Og den var ikke engang dyr. Jeg turde bare ikke stå ved min samlermani! Æv - dumt!
Den fine flagranke jeg vandt hos Karen Klarbæk sidste jul. Jeg er vild med den grove snor og den helt rigtige røde nuance på flagene. På amagerhylden (der er helt ultrasart isblå) ligger en lille kongelig hjort og luner sig med sit pink angoratørklæde, 100 % inspireret af skønne Puk, der gav mig lyst til at lege med garn igen, da jeg opdagede hendes blog sidste år. En billig gul kande, hvis oprindelse jeg ikke husker, huser batterier og smådims, et sammenklappeligt ikon fra Kreta, en tekop, der lå i 'gratiskassen' til vores loppemarked i Kunstfabrikken i sommers (haps!) og en af Ellas (og lidt mine også....) Sylvanian Familiesfigurer.

Årets suverænt sjoveste julepynt kommer fra Malene. Jeg går i flitsbue -på den gode voksne måde- over den. MÅ HA FLERE!!

Jeg har også en på mit arbejde.

Der er masser af gøgl i julekasssen endnu, men jeg tror det er forbeholdt juletræet, der for min skyld må stritte i alle retninger, når det kommer til pynt. Det er børneområde.

Det eneste jeg ønsker mig er, at det skal være en rødgran, men jeg plejer at blive nedstemt og ende med en Chip & Chap model....!

Glædelig 2. søndag i advent til alle i det hvide land.

torsdag den 2. december 2010

Jeg planter mit navn, så det kan gro


Okay, ret skal være ret og det er faktisk Karsten, der har plantet det her på skiltet ved vores kontor i pakhuset. Først satte han mit på, mens jeg frysende stod ved siden af og helt egoagtig bare skred indenfor, så snart mit eget var oppe. Shame on me!

Heldigvis er Karsten et større menneske end mig (lad os håbe det smitter!), så han gik ud og tog et par skud mere og gad godt fryse lidt mere, så der kunne komme lidt stemningsbilleder på mit hukommelseskort også.
Og se nu bare: Her gider man rigtig gerne ha en arbejdsdag, hvor idéer, tekstiler, fremtidsvisioner og store planer brygges sammen i Den Store Gryde.

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...