mandag den 30. marts 2009

Hit me!

Denne uge behøver ikke gøre sig voldsomt umage for at slå den forgangne:

mandag til fredag: Sofia hjemme med feber og pivestemme hun ikke var bange for at bruge, når der skulle udstedes ordre.

torsdag til søndag: Hold i nakken. Intet arbejde fra min hånd.

Pissemøg!

Det eneste lyspunkt var søde skønne gæster fra København i weekenden, Ronnis ven, Ronni (!), fra soldatertiden og hans datter, Emily. Pigerne legede så skønt sammen og det gjorde drengene også. Jeg faldt i søvn på sofaen søndag aften mens, de småskændtes med hinanden om, hvem der var dummest til at skyde nazizoombier...........
Idag er det så mandag og mit hold i nakken er reduceret til lidt stivhed i ryggen.
Yeah, kom an med forår, velsmurte led og godt humør:)

God mandag og resten af ugen til alle!

onsdag den 25. marts 2009

Hvorfor har du sådan nogle store ører?

Jeg håber du kan holde lidt flashback til de grå måneder ud. Ellers så stop her. Nu kommer der nemlig fastelavnskostume. Ellers kan du jo -måske- blive inspireret til næste års outfit. Man kan vel aldrig være i for god tid?

Jeg selv nåede i vanlig stil at færdiggøre pigernes kostume aftenen inden den store dag og jeg synes de er møgnuttede i dem. Ellas kostume er det absolut dyreste, for det der hæslige kunstpels kostede 149/mtr. Til gengæld tog det to minutter at sy to aflange stykke sammen i siden og på skuldrene, klippe en strimmel pels og hive i det så det krøllede sig sammen og så fuldstændig ud som om det var syet nok så nydeligt sammen. Det var halen. Ørerne er en strimmel pels på hårbøjle og 4 trekanter med ståltråd indeni. Bingo -sådan!
Sofias kostume tog noget længere tid. Til gengæld har jeg fundet alle materialer minus fleece til kappen og det fine bånd på lommen og ved brystet i tilbudskasser. Jeg har regnet mig frem til, at det nogenlunde har kostet en flad halvtredser. Det er da lige passende i disse tider. Total recessionssyning! Og kostumet er ikke mere fastelavnsagtigt, end at det snildt kan bruges i hverdagen - dog minus kappen.

Det var det. Undskyld. Nu kan det godt blive forår. Nu.

onsdag den 18. marts 2009

Der er gevinst!

Jeg har en splint i maven!

De sidste mange dage var jeg ellers begyndt at tro det hele var indbildning, men idag ved scanningen var den lysvågen (eller hvad det nu hedder, når den ikke er længere end en pegefinger) og dansede rundt på ryggen og vrikkede med sin mininumse. SMÅ! arme og ben sprællede lystigt!

I princippet har jeg jo PCO, som ellers skulle vanskeliggøre graviditet, men vi overvejer da at bruge prævention i fremtiden, når det nu er lykkes at skabe 3 små indtil videre på helt naturlig vis.... Jeg må være være ganske let ramt:) Men netop pga. pco'en har jeg fået bildt mig selv ind, at jeg muligvis havde et HcGlignende hormon i kroppen, der snød graviditetstesten og at min uudholdelige kvalme, opkastninger og svimmelhed skyldtes fejlernæring. Sikken en lettelse at jeg bare er dum i nakken med en alt for god fantasi:)

Nu vil jeg bare gå og glæde mig til at komme til at flyde igennem sommeren i denne størrelse

Og så ikke helt - dette billede er fra den dag i juni 2005, hvor Sofia blev født. Af uransagelige årsager insisterede jeg på at beholde den grimme undertrøje på under hele fødslen...Veer får en til mærkelige ting.

Og alle disse trængsler går man igennem, fordi børn er så kønne og charmerende;)

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg ikke synes nogen små babyer overhovedet er særlig kønne, ikke engang mine egne.

Men som min kloge mor siger: Enhver so elsker sine grise!


mandag den 16. marts 2009

På den sikre side

Jeg har bare været en tur i Flæskeland aka. Lalandia. Jeg bidrog selv til betegnelsen, så var du der også, skal du ikke føle dig mere ramt end mig.
Ingen grund til bekymring om mine whereabouts:) Men jeg må jo hellere være på den sikre side, så ingen bliver unødigt bekymrede. Det vil jeg nemlig nødig være ophavskvinde til en gang til!

Jeg skal scannes på onsdag og så ved vi endelig endelig hvor langt jeg er henne, om der er to og om det er en lille en med Down's Syndrom. Jeg håber det er en enkelt sund og rask baby, der er ca 13 uger gammel.

torsdag den 5. marts 2009

Kære blogland

-og alle de søde mennesker, der 'bor' her.
Tusind trilliarder tak for jeres mange søde ord om min mave, der (ganske hurtigt) tager til i omfang og ikke mindst en varm tak til de af jer, der har sendt mig mails og smser. Jeg har ikke været gode venner med min computer og vores netforbindelse, så derfor måtte I nøjes med de tusind uskrevne ord i mit sidste indlæg. Og alt for længe. Jeg skal ikke kede med de tekniske detaljer. Mest fordi jeg ikke selv fatter dem:) Har du skrevet en mail til mig, så kan du bide spids på, at jeg skal svare dig på den. jeg er ved at kæmpe mig derudaf:)

Men jeg havde da aldrig forestillet mig, at nogen ligefrem var bekymrede for mig, som I giver udtryk for i jeres mails. Vi kender jo slet ikke hinanden 'rigtigt', men hvor er det dog hjertevarmende, at den slags bagateller slet ikke betyder noget i blogland. Her kender man alligevel hinanden - også selvom de fleste af os ikke aner, hvordan hinanden ser ud. Nogle af os skriver aldrig vores navn og navn på vores nærmeste, mens andre af os omtaler hverdagen ved navn. og begge dele er lige fint. En blog bliver ikke hverken mere eller mindre personlig at læse af den grund - ikke for mig i hvert fald.

Men her går jeg altså med tiltagende tøndeform og glæder mig til at få min mave scannet, så vi kan få klarhed over 1)hvor langt er jeg henne og hvornår er det sidste udkald for at få babyudstyr på plads og 2)HVOR MANGE ER DER DERINDE???? Jeg har ikke mærket noget til mine forrige graviditeter (stort set), før jeg fik veer fødte pigerne med ekspresfart. Denne gang er det noget helt andet. HELT andet! HELT. A.N.D.E.T! Hvem har dog fundet på det der med morgenkvalme hele dagen og svimmelhed? og træthed? Fandme en dårlig opfindelse! Kan det slet ikke betale sig at søge patent på.
Men altså - det er så anderledes denne gang, at vi har nået at vende alle muligheder. Er det en dreng? Er der flere? Er jeg bare blevet gammel? Det er naturligvis kun de to første der egentlig er værd at snakke om.
Vi har læst alt om tvillinger vi kunne finde. Tilsyneladende er risikoen/chancen (alt efter, hvor børnegal man er) forhøjet, hvis følgende kan besvares positivt

1)Der er tvillinger på en eller begge sider af familien. tjek. Indtil flere par, faktisk...
2)Jo flere børn man har i forvejen. 2.
3)Jo højere man er. 172.
4) Jo højere ens BMI er. 23. Heavyboned og fra landet!
5) Hvis man tidligere har født flerlinger. nix, så havde vi nok ikke kastet os ud i det igen.tror jeg..
6) Noget jeg ikke kan huske, men jeg er helt sikkert i farezonen!

Men det kunne også 'bare' være, det var en lille dreng. Eller at jeg er ved at blive gammel, men dén er da ikke nogen af os, der tror på, vel? 31 er sgu da ingen alder, mand!

Jeg har en masse jeg skal indhente i blogland, især læse alle mine yndlingsblogs og se, hvad der er sket rundt omkring. Og skrive en masse indlæg selv.

Jeg har længe gået og tænkt på, at det kunne være skægt at se hinanden i virkeligheden, men måske er det kun mig, der er så nysgerrigt anlagt? Måske er andre mere tilpasse med at være bag skærmen og måske ødelægger det energien i blogland, når man har set giraffen? Jeg ved det ikke, men der er i hvert fald en håndfuld dejlige damer derude, som jeg gerne ville sludre og grine mere med. Og I ved, hvem I er, for I står jo på min blogaliciousliste, men der er sikkert andre, der også gerne vil være med og som jeg slet ikke kender til. Eller hvad? Er jeg helt uden for god blogetikette her? Jeg ved heller ikke lige, hvad de nærmere omstændigheder skulle være.
Det kan I jo lige tænke lidt over.

Nu skal jeg op på cyklen og hente mine foreløbige børn i deres grimme 70'erinstitution med fladt tag, der dogalligevel har formået at få raget en pris til sig for arkitekturen. Så fik dén fond da lige undergravet sig selv i al fremtid..

So long - og det bliver det ikke:)

Online samtidig med dig

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...