Snart skulle du dog gerne kunne finde mig i alle de forskellige størrelser og i et meget større udvalg, for der er i de sidste par måneder sket en masse spændende ting, som jeg ikke har fortalt om her endnu. Jeg vil ikke lyde kryptisk og hemmeligsfuld, så nu fortæller jeg det bare: For nogen tid siden blev jeg kontaktet af to multimediedesignstuderende, der som semesteropgave skulle lave en hjemmeside/netshop + en masse analyse af en børnetøjsforretning og jeg var en af den, de skrev til. Jeg skyndte mig at svare tilbage og forklare så meget om mig selv som muligt, for appelsiner direkte i turbanen skal man aldrig lade gå til spilde. Jeg var heldig og de valgte min virksomhed og nu er vi i fuld gang! Vi har mødt hinanden nogle gange nu og i søndags fik jeg så de første udkast at se og uuuhhhh, det ser så fint ud:-) Jeg STORSMILER! Ikke bare over, at de laver en shop til mig og jeg slipper billigt i forhold til at skulle købe det 'ude i byen', for det er det mindste af glæden, men tænk sig! Jeg kan åbne min helt egen netshop!!! Jeg tror nok lige den skal fyldes med lækkerier! Jeg har allerede gang i en minimikrokollektion til min egen netshop, men det bliver først på den anden side af jul du får lov at se den.
Og det er fordi der er faldet flere appelsiner i turbanen. Det føles faktisk som om jeg snart ku åbne en bazar i stedet for...
Men altså. En god kunde står også for at skulle åbne en netshop med lidt mere specielle mærker sammen med sin svigerinde. Og, jep, du har gættet helt rigtigt. Yours truly bliver også at finde dér:-) Jeg smiler så meget, at udtrykket 'at smile som en flækket træsko' ikke kunne være mere rammende! Jeg mener, hvor heldig har man lov at være??!
Jeg har sammen med de to søde piger, Charlotte og Tine, valgt en masse skønne stoffer som skal trylles (ha! hvem der ku det. Mon ikke det bare bliver hårdt arbejde?) om til fine sager til både piger og drenge. JA! Du læste helt rigtigt - der kommer simpelthen en drengelinje. Hvem sku ha troet det?;-) Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang. Jeg har kun fået syet ganske, ganske få ting op og det ser rigtig lovende ud. Jeg er ikke ligefrem kendt for at kunne holde på en hemmelighed, men jeg har lovet ikke at vise noget frem fra kollektionen endnu, så indtil jeg får grønt lys, så må du tage mit ord for, at det bliver lækkerier:-) Så snart jeg får lov at vise noget, så kan du tro, det fluks kommer på her.
Så du kan nok se, at jeg får travlt. Derfor bliver jeg også nødt til at holde et lille stop for flere bestillinger i en periode, som jeg ikke helt ved, hvornår bliver endnu. Formentligt omkring jul og en måneds tid frem. Ellers er jeg bange for, at jeg ender med at sy mig selv helt ned under gulvbrædderne:-S Og så kan jeg jo slet ikke nyde succesen og det skal jeg jo.
Men er det ikke for skønt? Jeg er da noget så glad for det og jeg håber du vil feste over det sammen med mig til den tid *wink wink*
Nå, nok om frugter i denne omgang. Nu skal du se, hvad der står i min systue. Eller rettere på trappen udenfor. Det er et lille hyggesysleprojekt og hvis du tænker 'den stolpe sidder da skævt', så har du fuldstændig ret!
Man skal altså holde sig fra at lave noget som helst, når man er træt. Hvornår er den slags nogen sinde blevet godt? Jeg har i hvert fald udelukkende dårlige erfaringer med det, men tilsyneladende ikke erfaring jeg har taget ved lære af, for igen og igen tager jeg mig selv i at sidde og sove over noget i min systue ud på de små timer. Mærkeligt, som det bare kan synes mere uoverkommeligt at børste tænder og gå i seng end at sidde og prøve at få noget til at makke ret, når man ikke kan se lige længere. Helt dumt.
Det er en lille lys gråmeleret sag med en stolpe i den blå Strawberry Theif fra Liberty med knapper i skøn lilla glimmer og blød sølvkant ved hals og ærmer. Den ser måske lidt drenget ud til de her bukser, men det er fordi de ikke passer til.
Jeg forestiller mig, at der skal en lille nederdel med vidde i til i samme stof. Altså i den mørke chambrey som her i buksedragten og så med lommer og et lille taljebindebånd (til pynt, ikke til at stramme taljen med) i Libertystoffet. Mon ikke lige Ella ville være en sveske i det sæt?
Men hun vil jo bare være for lækker i alt, ikke? Hvem kan dog stå for disse dejlige blå øjne;-) Så. Det var det. Nu er er ikke flere ord i mit hoved, men helt blank skærm. Godnat.